Pladsmangel på et tog, tilbage i november 2022, resulterede i et voldsomt udbrud fra en 30-årig datter, der ville have sin gamle far med toget. Faren alene var ikke grunden til afvisningen, men det var hans sækkevogn med en mastodont af et TV og tilhørende bagage.
af Unn Madsen

Det, der ellers bare skulle have været en normal på-og afstigning på Horsens station for en DSB-mand, fik pludselig en anden lyd, da han så sin kvindelig medarbejder længere nede på perronen i eskalerende konflikt med en far og datter, om hvorvidt faren og kæmpe tv’et skulle med i toget.
DSB-manden stillede sig imellem parterne, og blev derfor kvitteret med en svada af alverdens ukvemsord og trusler. Faren fik presset sig med toget, dog uden TV, mens datteren stod tilbage gestikulerende og skubbende til DSB-manden, der dog fik lukket togdøren til sidst.
Lige inden dørene lukkede fik den hidsige datter skudt en spytklat afsted, der var så stor, at den ramte DSB-manden i størstedelen af underansigtet, og bagefter dryppede ned af hans tøj.
DSB-manden kiggede på faren, og sagde: ’’Nu har jeg din datters DNA over det hele, så det her bliver politianmeldt!’’

Sigtelsen læses op
Datteren anklages for at have truet og spyttet på en tjenestemand. Hun bekender truslerne, og de hårde vendinger, men ikke spyttet.
I en lille retssal i Horsens sidder en velklædt yngre kvinde, den tiltalte, ved siden af sin forsvarer og diskuterer, hvorvidt de skal lade retssagen udsætte. Teknikken driller, og gør, at vidneudsagnene bliver nødt til at fremføres før den tiltaltes. Da retssagen er blevet udsat én gang før, bliver de enige om at lade den fortsætte, selvom det betyder omvendt rækkefølge i forhold til normal procedure.

Upåvirket af situationen
Den tiltalte sidder upåvirket, med blikket rettet ind mod sin forsvarsadvokat, da vidnerne skal afhøres.
Både togfører, den kvindelige DSB-medarbejder, en passager fra toget og den forurettede vidner. Alle med samme historie, om en disproportionalt voldsom reaktion, fra kvindens side.
Anklageren spørg samtlige vidner, om spyttet kan tænkes at være utilsigtet savl der er røget med ud, på grund af datterens aggressive tone.
Det afviser alle.

Som vidnerne bliver færdige, bliver den lille retssal mere og mere fyldt, da alle vælger at blive siddende til retssagens ende.

Efter en pause er alle landet i den nye retssal hvor overvågning fra togperronen kan tilgås.

Meget på spil
Den tiltalte fortæller at hendes voldsomme reaktion ikke er normal, men et resultat af, at hendes bror og far skal møde hinanden efter en længerevarende, ikkeeksisterende relation.

Som datteren kommer længere ind i historien, får man indtryk af en meget sårbar familiekonstellation præget af svigt og misbrug, hvilket for hendes kølige facade til at smelte inden hun er færdig med at fortælle.
Det samme ses på vidnerne, der ellers ikke har haft milde øjne på den tiltalte.

Trods historien viser videoovervågningen tydeligt en kvinde der spytter en DSB-mand i ansigtet, og derfor idømmes 14 dages betinget.

’’Hvis ikke vi finder midler, bliver vi nødt til at lukke inden 90 dage’’, fortæller Nguyen Dinh Hoang der arbejder som frivillig underviser i klubben.

Af Unn Madsen

Det er ikke svært at mærke engagementet fra både undervisere og deltagere.
Nguyen har mange planer for klubben. Blandt andet nyt udstyr, klubaftener, fortsat tirsdagstræning og en lejlighedsvis filmaften eller sodavand efter træning, men virkeligheden ser noget anderledes ud.
Om ikke mindre end tre måneder må Århus Vest Taekwondo dreje nøglen om til stor ærgrelse og frustration for alle, ikke mindst for Hasle som lokalsamfund, der snart bliver én fritidsaktivitet fattigere.

for enden af gangen på Ellehøjskolen
Helt nede for enden af den første gang, og så til højre, der ligger den lille gymnastiksal, får jeg at vide af en flink mand, der fanger mit forvirrede blik rundt i de lange gange i Ellehøjskolens haller.
Her befinder Århus Vest Taekwondo sig, hvor Nguyen Dinh Hoang er dagens træner. Jeg kommer ind i en, rigtig nok, lille gymnastiksal, hvor der allerede er ankommet mange af dem, der skal deltage.
Jeg kigger ud over gymnastiksalen, der er godt oplyst, og ser hvordan den brogede flok står lidt tilfældig placeret og sporadisk kaster sig ud i et par udstræk.
Der er både hvide, gule, orange og røde bælter placeret rundt om livet på drenge og piger, unge som gamle. En enkelt skiller sig ud som en tydelig alderspræsident, der står sammen med de andre hvide bælter.

Jeg møder for første gang Nguyen Dinh Hoang, som sidder op ad modsatte væg, da jeg ankommer. Han spørger storsmilende, om jeg mon er hende, han har ventet på. Vi sætter os ned i det ene hjørne.

Den brogede forsamling, der ellers har stået og set en smule hjælpeløse ud, indfinder sig pludselig i mere strukturerede grupper, og en flok røde bælter fordeler sig som undervisere for nogle af de mindre trænede, mens deres træner er optaget af at snakke med mig.

Ikke bare en klub
Nguyen fortæller mig om klubben. Den er intet mindre end 18 år gammel og drives af frivillige, da klubben ikke tager kontingent fra dens medlemmer.
Det har klubben valgt ikke at gøre, da de fleste medlemmer kommer fra familier, der har det svært.
Det kan være problemer med sproget, økonomien eller misbrug. Problemer der ofte kan tage energien fra forældrene, hvor Århus Vest Taekwondo kan være et velfortjent hvil til de voksne og hygge blandt jævnaldrende, til de unge mennesker.

Klubben tæller omkring 50 medlemmer, under denne session kan jeg tælle mig til halvdelen, hvilket giver god mening, da dagens træning er delt op i to. Først for de let øvede, så for de øvede.
Nguyen fortæller ivrigt og dedikeret om klubben, og fortæller at den ikke bare er startet på grund af sporten, men som et initiativ til at holde de unge i Hasle ude af kriminalitet, og som et alternativ til at hænge på gader og stræder.

Det er nemt at mærke, hvad der fylder for Nguyen, der peger ud i flokken med et sørgmodigt blik i øjnene, da jeg spørger hvad det giver ham at træne de unge.

’’Jeg kan jo godt lide sport, og jeg er lykkelig når børn har det godt. Her er trygt, sjovt og hyggeligt, og det giver de unge et sted at være. Vi hjælper hinanden ligesom en familie.’’

De gode intentioner kan dog ikke holde klubben oven vande, alene.
Klubben har flere gange forsøgt at søge efter midler, dog uden held, og nu står klubben overfor en lukning.

Øvelse gør mester
Efter snakken med Nguyen går jeg rundt i salen og observerer, hvordan de dedikerede unge trænere, øver en serie med deres mindre inddelte hold.
De består af en række faste poseringer, med flydende overgange og tilhørende råb i starten og slutningen. Det ser koordineret og strømlinet ud, dog kan et løftet ben godt sætte balancen over styr, og få kroppen til at vakle.

Langs siden sidder der forældre og følger med i undervisningen.
En far rejser sig hurtigt, for at hjælpe en rødbæltet dreng, der ikke helt kan få resten af sit hold til at få de skarpe linjer, han selv kan. Drengen indtager plads mellem de andre, mens den erfarne far fortæller og viser hvordan poseringerne skal udføres.

Oluf Henriksen blev i 2021 ramt af en sjælden, livstruende nervesygdom. Han var i respirator i over 250 dage. Da han vågnede, var han klar til ikke at lade sig genoplive, hvis han skulle få et hjertestop under behandlingen.

Af Unn Madsen og Emil Hjernø

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.